Information (Denmark): Atomkraften taber terræn
Jørgen Steen Nielsen
Information, 13. august 2014
I Tennessee, USA, ser elselskabet Tennessee Valley Authority (TVA) frem til at indlede driften af en ny kommerciel atomreaktor. Det har TVA gjort lige siden 1972.
Reaktoren hedder Watts Bar 2 og skal efter planen sættes i drift og producere el fra december 2015. Lykkes det, bliver det den første ny reaktor i USA i næsten 20 år – 43 år efter at TVA indledte opførelsen. Og til en anlægspris, der kan ende på 25 milliarder kroner, når – eller hvis – reaktoren starter. Dermed er Watts Bar 2 et godt billede på, hvordan atomkraften har det i USA. Og globalt.
I den begyndende omstilling bort fra fossil energi investerede USA i perioden 2004-2013 cirka 10 gange så meget i ny vedvarende energi som i atomkraft. Og af de samlede globale midler investeret i ny elkapacitet i tiden 2000-2013 gik 57 procent til vedvarende energi, kun tre procent til atomkraft. De resterende 40 procent gik til nye fossile kraftværker.
Atomkraften er – globalt som i USA – en energiteknologi, der taber terræn. Med en stadigt faldende andel af verdens el- og energiproduktion ligner den ikke svaret på en omstilling til et grønt, klimavenligt energisystem. Kan ikke følge med
Alt dette fremgår af den netop offentliggjorte oversigt over det globale atomkraftprograms tilstand, The World Nuclear Industry Status Report 2014, udarbejdet af de uafhængige energikonsulenter Mycle Schneider og Antony Froggatt.
»Atomkraftens andel af verdens elproduktion er faldet støt fra et historisk højdepunkt på 17,6 procent i 1996 til 10,8 procent i 2013,« hedder det i rapporten.
Trods atomindustriens fortsatte tale om ’den nukleare renæssance’ producerer atomkraften altså mindre og mindre. Ikke bare relativt som andel af den samlede elproduktion, men også i absolutte tal. Verdens atomreaktorers elproduktion toppede således – målt i kilowattimer – i 2006 og er i dag faldet til niveauet i 1999.
Der er ganske vist lande, som opfører og idriftsætter nye reaktorer. Kina har åbnet fire reaktorer siden starten af 2013, Indien én og Argentina én. Problemet er ifølge rapporten tendensen til, at der lukkes flere reaktorer, end der bygges nye. I tiåret 2001-2010 blev der globalt idriftsat lige så mange nye anlæg, som der blev lukket gamle – 32 af hver – men sådan er det ikke længere.
»Fra 2011 og til midten af 2014 har opstarten af 16 reaktorer ikke kunnet matche nedlukningen af 26 enheder i samme periode – delvis som resultat af begivenhederne i Fukushima,« hedder det med henvisning til den japanske atomkatastrofe i 2011, der tvang samtlige landets reaktorer til standsning.
Den gennemsnitlige alder af verdens igangværende anlæg er 28,5 år, og hvert tiende er mere end 40 år gammelt og nærmer sig dermed den maksimale tekniske levealder. Mange anlæg kører kun, fordi man har ’levetidsforlænget’ dem via tekniske opgraderinger, mens man andre steder simpelthen har skruet op for blusset for at bremse faldet i den atomkraftbaserede elproduktion. Dette gælder ikke mindst i USA, hvor mere end hver fjerde reaktor nu er over 40 år.
»Eftersom mere end 90 procent af de p.t. fungerende amerikanske reaktorer blev sat i drift i 1970’erne og 1980’erne – med den seneste reaktor idriftsat i 1996 – er de fleste stigninger i atomkraftproduktion opnået ved at opgradere kapaciteten,« skriver det amerikanske Center for Climate and Energy Solutions, C2ES, i en aktuel rapport.
»Opgraderinger har været en nøglestrategi i forbindelse med at udvide den nukleare produktion, eftersom nye store atomkraftværker (1.000 megawatt eller mere) kræver store kapitalindskud og tager 8-10 år at planlægge og opføre.«
Der er imidlertid en grænse for opgraderinger, og siden maj 2012 har den amerikanske atomkontrolkommission, NRC, ikke givet nye tilladelser til levetidsforlængelse. Så hvis der lukkes flere gamle værker, end der opføres nye, vil produktionen, som endnu i dag udgør godt 19 procent af USA’s samlede elproduktion, efterhånden skrumpe. I 2013 blev fire amerikanske reaktorer lukket, og endnu en – Vermont Yankee fra 1972 – lukkes senere i år.
NRC »har i øjeblikket en liste med en kombination af opførelses- og driftsstartansøgninger for 28 reaktorer, men 10 af disse er stillet i bero, 14 er under overvejelse, og kun fire har fået tilladelse« til at blive opført, oplyser rapporten fra C2ES. Hertil kommer Watts Bar 2, der som nævnt har været på vej siden 1972.
»I sin Annual Energy Outlook 2013 forudser energiministeriets Energy Information Administration ingen yderligere reaktorer ud over disse fem enheder mellem nu og 2030,« hedder det.