Atomkraftens virkelighed og visioner matcher ikke rigtig

Source : Information: Atomkraftens virkelighed og visioner matcher ikke rigtig https://www.information.dk/udland/2025/09/atomkraftens-virkelighed-visioner-matcher-rigtig

by Jørgen Steen Nielsen • 22 September 2025

Det sete afhænger af øjnene, der ser.

Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, med den dobbelte opgave at fremme brugen af atomkraft og vogte atomkraftsikkerheden har netop udsendt sin årlige fremskrivning af atomkraftens forventede globale udbredelse, Energy, Electricity and Nuclear Power Estimates for the Period up to 2050.

»For femte år i træk har IAEA opjusteret sine fremskrivninger for atomkraftens vækst, i takt med det fortsat voksende momentum for denne rene og sikre energikilde,« skriver agenturet i den 137 sider store rapport. I en høj fremskrivning forudser man mere end en fordobling i atomkraftkapaciteten frem til 2050, i en afdæmpet variant taler man om 50 procent vækst i forhold til nu.

»IAEA’s støt voksende årlige fremskrivninger understreger den voksende globale konsensus: Atomkraft er uomgængelig, når det gælder at opnå ren, pålidelig og bæredygtig energi for alle,« sagde agenturets generaldirektør, Rafael Grossi, ved præsentationen forleden.

Få dage senere, mandag i denne uge, præsenteredes den årlige World Nuclear Industry Status Report, WNISR, et digert værk på 589 sider udarbejdet af uafhængige fagfolk og koordineret af den erfarne energi- og atomkraftanalytiker Mycle Schneider. Årsrapporten, nummer 19 i rækken, konstaterer:

»Atomkraftens rolle i det globale energilandskab skrumper. Opgjort midtvejs i 2025 havde færre lande atomkraftreaktorer i drift, og færre lande byggede reaktorer end et år tidligere.«

»Atomkraftens andel af den globale, kommercielle elproduktion i 2024 var næsten stabil på ni procent (et fald på 0,13 procentpoint) – den laveste værdi i fire årtier og stadig mere end 45 procent under toppunktet på 17,5 procent i 1996,« hedder det.

Samme data, forskellige vurderinger

Når man parallellæser de to rapporter, er det interessant, at der er nøje overensstemmelse i de data, der ligger til grund for de temmelig forskellige bedømmelser.

Hvor IAEA konstaterer, at der ved udgangen af 2024 var 417 atomreaktorer i drift i verden, oplyser WNISR, at der midt i 2025 var 408 reaktorer i drift. Altså stort set det samme. Og hvor IAEA opgjorde atomkraftens globale elproduktion i 2024 til 2.670 terawatt-timer, siger WNISR 2.677 terawatt-timer.

De ret forskellige bedømmelser af atomkraftens betydning og potentialer handler om, at den uafhængige rapport holder fokus på de faktiske resultater og de konkrete, igangværende projekter med opførelse af nye reaktorer, mens IAEA i sine fremskrivninger også inddrager enkeltlandenes ambitioner, hensigter og prognoser, altså noget, der i dag overvejende er fugle på taget og følsomt for »kontrasterende bagvedliggende antagelser«, som IAEA selv udtrykker det. Fremskrivningerne er dermed ikke forudsigelser af, hvordan det faktisk vil gå, understreger atomagenturet.

Det er en relevant præcisering i lyset af IAEA’s historiske succesrate, når det gælder at fremskrive atomkraftens udvikling. Forskere ved det østrigske University of Natural Resources and Life Sciences har således i tidsskriftet Energy Policy vist, hvordan agenturet i sine fremskrivninger for år 2000, foretaget i 1970’erne og 80’erne, konsekvent overvurderede den realiserede udbygningstakt for atomkraften og tilsvarende markant har overvurderet den faktiske udbygning i 2020 i fremskrivninger foretaget i perioden 2005-10.

»De hidtidige erfaringer viser, at løbende fremskrivninger af planer har tendens til at overvurdere de faktiske udbygningshastigheder,« lyder den forsigtige konklusion fra forskerholdet ledet af atomkraft- og risikoeksperten Nikolaus Muellner.

Faldende bidrag

Når IAEA ikke desto mindre foretager en markant opjustering af den fremtidige atomkraftkapacitet i sin nye fremskrivning, er det under indtryk af den genopblussede interesse for atomkraft, som blandt andet finansielle institutioner og store teknologivirksomheder giver udtryk for, og som en række landes regeringer og dele af det politiske spektrum deler, ikke mindst i lyset af klimaudfordringen og behovet for at slippe af med de fossile brændsler i elproduktionen.

I dag sikrer atomkraften – ifølge både IAEA og WNISR – ni procent af verdens elproduktion. Denne andel er, siger begge kilder, faldet uafbrudt i 30 år som konsekvens af, at der er blevet opført få nye reaktorer i forhold til antallet, der er taget ud af drift på grund af alder, svigtende økonomi eller andre årsager. 40 procent af dagens globale atomkraftkapacitet er ifølge IAEA over 40 år gammel og kalder på enten snarlige lukninger eller levetidsforlængelser.

Foreløbig går indsatsen for at erstatte gammel kapacitet med nye reaktorer langsomt. IAEA oplyser, at der i 2024 blev sat seks nye reaktorer i drift globalt, mens fire gamle blev lukket. Opførelse af ni nye reaktorer blev påbegyndt globalt, fastslår både IAEA og WNISR.

Den ringe grad af fornyelse betyder, at den globale kapacitet i atomreaktorer steg med beskedne to procent i 2024. At denne stigning er mindre end stigningen i den samlede globale elproduktionskapacitet, er forklaringen på, at atomkraftens andel som nævnt er faldet.

Til sammenligning steg den installerede kapacitet i sol og vind med henholdsvis 32 og 11 procent i 2024. Det betyder, at såvel sol som vind har overhalet atomkraft, når det gælder global produktionskapacitet.

Når det handler om selve den producerede mængde el fra de tre energiteknologier, kan man ikke bare overføre kapacitetstallene, eftersom de tre ikke producerer lige intenst og stabilt over tid. Men her fortæller de globale tal for elproduktion, at atomkraftens andel på ni procent modsvares af otte procent for vind og syv procent for sol. Fra april 2025 har dog den globale elproduktion fra vind og sol hver især og for første gang overhalet produktionen fra atomkraft, oplyser den globale energitænketank Ember. Og hvor den producerede mængde el fra vind og sol sidste år voksede med henholdsvis otte og 28 procent, steg atomkraftens elproduktion med blot tre procent ifølge WNISR.

Det ømme punkt: økonomien

En væsentlig del af forklaringen på, at atomkraften ikke holder trit med sol og vind, er prisen. IAEA-rapporten siger ikke noget om prisudviklingen for el produceret med de forskellige energiteknologier, men WNISR-rapporten angiver de tal for udviklingen, som i juni blev fremlagt af den anerkendte finansrådgiver- og kapitalforvaltervirksomhed Lazard, der er den hyppigst citerede kilde til disse priser.

Her viser data, at prisen for en kilowatt-time fra solcelleanlæg er faldet med 84 procent siden 1990 og med 55 procent for vind, mens den for atomkraften er steget med 47 procent. Ifølge Lazards tal, som primært hviler på amerikanske data, koster el fra sol og landvind i dag mindre end halvdelen af atomkraftstrøm.

De store kapitalkrav og de lange planlægnings- og konstruktionstider er med til at forklare, at der opføres så få atomreaktorer.

I Storbritannien, der har 36 nedlukkede reaktorer og kun ni tilbage i drift, er det således ti år siden, en ny reaktor blev indviet. På vej er nu det store Hinkley Point C-atomkraftværk, der skulle være idriftsat i år, men tidligst ventes klar i 2030 og til en pris på to en halv gange det oprindelige budget.

I sommer blev der truffet investeringsaftale om et andet nyt projekt, Sizewell C med to store reaktorer, ti år efter den oprindelige politiske beslutning om at bygge værket. Det skal efter planen være driftsklart i 2035 og helt overvejende finansieres af den britiske stat via låntagning og til en skønnet pris på 38 milliarder pund – omkring 330 milliarder kroner.

Det er godt det dobbelte af, hvad den oprindelige ansøger, det franske selskab EDF, signalerede for fem år siden, og officielle modelberegninger over den endelige pris, som Financial Times har set, fortæller, at regningen måske kan løbe helt op i 65-80 milliarder pund i 2024-priser, når udbetaling til aktionærer, renter på gæld og inflation indregnes.

Hinkley Point C og Sizewell C er de eneste reaktorer under opførelse i Vesten. Halvdelen af de 63 igangværende konstruktionsprojekter i verden finder ifølge WNISR sted i Kina med Rusland som nummer to med syv reaktorer under opførelse, dernæst Indien med seks og Tyrkiet og Egypten med fire hver. De resterende ti fordeler sig på Sydkorea, Bangladesh, Slovakiet, Iran og Pakistan.

IAEA’s statusrapport har en liste med lidt flere lande, men ved nærmere eftersyn er de ekstra reaktorer, som officielt angives som under opførelse, kuldsejlede projekter – som for eksempel det brasilianske Angra-3-projekt, der har været undervejs i omkring 40 år.

De små nye

Når Det Internationale Atomagentur trods dette øjebliksbillede slår en meget entusiastisk tone an, er det, fordi agenturet i sine fremskrivninger ikke blot indregner atomreaktorer under opførelse, men også landes planer og visioner, som de er meldt ud.

Det høje scenarie med 2,6 gange så megen atomkraft i 2050 som i dag er ifølge IAEA »plausibelt og teknisk muligt«, men forudsætter understøttende faktorer som »nationale politikker og strategier, understøttende investeringer, demonstrationsprojekter for nye reaktorteknologier, realisering af en accelereret teknologisk læring, investeringer i elnet, styring af forsyningskæder for reaktorkonstruktion, myndighedssamarbejde og global harmonisering (især for udvikling af små modulære reaktorer), udvikling af arbejdskraft og økonomisk belønning for atomenergiens bidrag til elsystemet.«

»Dertil er der usikkerhed om den fremtidige vækst i elbehovet … Denne usikkerhed kan påvirke væksten i atomkraftkapacitet,« påpeger IAEA.

I sit høje scenarie opererer agenturet også med en forudsætning om markant levetidsforlængelse, således at fire femtedele af den reaktorkapacitet, der kører i dag, også kører om 25 år, i 2050. Alt i alt fortæller scenariet, at der over de næste 25 år skal tilføjes en ekstra global kapacitet oven i den eksisterende, som er næsten dobbelt så stor som den kapacitet, det er lykkedes at etablere gennem de seneste næsten 70 år.

Lykkes det at realisere det høje scenarie, vil atomkraftens andel af den globale elproduktionskapacitet være øget med knap én procent i 2050 – i det lave scenarie falder den med én procent.

Fremtidsforventningerne står især til de såkaldte SMR-anlæg, små modulære reaktorer, hvor ’modulære’ sigter til, at de skal kunne produceres på samlebånd og opstilles op til mange på samme sted, fordi de er mindre end de traditionelle reaktorer.

IAEA regner i sit scenarie med, at en fjerdedel af den ny atomkapacitet frem mod 2050 vil komme i form af SMR-reaktorer. Agenturet fremhæver i en særlig SMR-rapport, at ikke mindst ulande er på udkig efter de små reaktorer i forventning om, at de er billigere, ligesom de globale teknologigiganter aktivt lægger SMR-planer for at kunne sikre det enorme behov for el til de fremvoksende AI-datacentre.

OECD’s atomenergiagentur, NEA, siger, at der globalt er investeret omkring 15,4 milliarder dollar i at bane vej for SMR-reaktorer, heraf omkring ti milliarder i offentlige midler. I Europa angives en håndfuld lande at have programmer til fremme af de små reaktorer, og i 2024 er der etableret en Europæisk Industriel Alliance for Små Modulære Reaktorer med Europa-Kommissionen for bordenden, en lang række virksomheder som medlemmer og ambitionen om at hjælpe de første SMR’er i gang i EU i begyndelsen af 2030’erne.

»Der er meget, der taler til SMR-reaktorernes fordel,« konkluderer IAEA: De kan lave el uden CO₂ og erstatte fossile brændsler, de er velegnede til afsidesliggende samfund og virksomheder, de kan arbejde fleksibelt sammen med vedvarende energi, de stiller mindre kapitalkrav.

Potemkinkulisse

I virkeligheden dækker SMR over reaktorer af vidt forskellig størrelse og vidt forskellige design. Ifølge IAEA arbejdes der på at udvikle SMR-reaktorer fra en overgrænse på 300 megawatt – som en halv Barsebäck-reaktor – og ned til under 30 megawatt – lidt større end dagens største vindmølle – og der opereres med hele 70 forskellige og tænkelige SMR-design. Nogle reaktorer skal for eksempel køle det nukleare brændsel med vand, andre med luft, atter andre med flydende metal eller smeltet salt.

Det gør det svært at sige noget troværdigt om det samlede potentiale i denne teknologi. Realiteten er – siger både IAEA og WNISR – at der kun eksisterer to atomkraftværker med SMR: Et flydende anlæg i Rusland og ét i Kina. Fire SMR-reaktorer er under konstruktion globalt, angiver IAEA, hvoraf dog ét, det argentinske CAREM-25, ifølge WNISR har været under udvikling siden 1980, planlagt til driftsstart i 2017, siden ramt af mange udfordringer og nu reelt lagt i mølpose.

IAEA angiver, at 32 SMR-projekter verden rundt er i et tidligt eller detaljeret designstadie, og at yderligere 28 er på konceptstadiet. WNISR-rapporten gennemgår de enkelte projekter og konkluderer, at de støder ind i mange problemer, ikke ser ud til at kunne blive økonomisk konkurrencedygtige og ikke ser ud til at kunne produceres i den hast, fortalerne har lagt op til. Summa summarum er der stadig stort set ingen erfaringer fra virkeligheden med dem.

»Trods megen hype lever de små modulære reaktorer ikke op til de tilbagevendende forventninger,« noterer WNISR-rapporten.

»Dagens status for SMR kan meget passende beskrives som en potemkinkulisse,« hedder det med henvisning til begrebet, der dækker forsøget på at skabe en fin facade for at skjule ubehagelige eller uvelkomne realiteter.

Således kan man møde to ret forskellige udlægninger af atomkraftens aktuelle status og fremtidige muligheder. Bedømt på den realiserede virkelighed går det ikke godt, bedømt på hensigter, planer og løfter er der stof til fortsatte drømme.

(More...)