A‑kraft rykker ind på COP28, men ud af virkeligheden

Source : Information: A-kraft rykker ind på COP28, men ud af virkeligheden https://www.information.dk/udland/2023/12/a-kraft-rykker-paa-cop28-virkeligheden

by Jørgen Steen Nielsen • 7 December 2023

Torsdag er der såkaldt topmøde på det fashionable Rixos Premium Hotel i Dubai med udsigt over Den Persiske Golf. Det er et topmøde over to dage om The Net Zero Race to Clean Electrons and Molecules, på dansk: kapløbet om at bane vej for COP28-visionen om netto-nul-udledning af CO2 – ved at spalte atomer. Net Zero Nuclear Summit 2023 er arrangeret af initiativet Net Zero Nuclear, der ser det nukleare topmøde som »et funklende fyrtårn på COP28, bebuder af en lysere, mere bæredygtig fremtid«.

Initiativet er søsat af brancheorganisationen World Nuclear Association og Emirates Nuclear Energy Corporation. Det bakkes op af FN’s Internationale Atomenergiagentur IAEA og en stribe selskaber, der bygger, servicerer og driver atomkraftværker.

Deltagerne vil høre oplæg om en ny æra for miljøindsatsen med afsæt i atomkraft, innovation for en ny generation af reaktorer, nye veje til finansiering, og man vil diskutere, hvordan der kan mobiliseres internationalt for mere atomkraft, herunder med ungdommens hjælp. Blandt de mange talere er klimaforskningens grand old man, tidligere chefforsker hos NASA, James Hansen, der i sin fortvivlelse over de fremadskridende klimaændringer er blevet markant fortaler for atomkraft.

Appellen om atomkraft er også nået ind i Expo City, ind til selve klimatopmødet COP28. Den deklaration om vedvarende energi og energieffektivisering, som 118 lande underskrev i lørdags, rummer en enkelt linje om, at underskriverne anerkender, at nye teknologier til at overflødiggøre fossil energi er undervejs med en afgørende rolle for vedvarende energi og energibesparelser, men også andet, »inklusive atomenergi for de lande, der vælger at bruge det«.

En blød formulering, der ikke lægger pres på nogen.

Anderledes håndfast er den anden deklaration fra lørdagen, som en mere begrænset gruppe af lande – 22 i alt – vedtog om at arbejde for en tredobling af atomkraftkapaciteten i verden i 2050. Blandt underskriverne er vestlige lande med nuværende atomkraftprogrammer – USA, Canada, Finland, Frankrig, Storbritannien, Sverige – samt flere østeuropæiske og asiatiske lande med atomkraft.

»Vi kan ikke nå til netto-nul i 2050 uden et bidrag fra atomkraft,« sagde USA’s klimaudsending John Kerry ved deklarationens undertegnelse. Han tilføjede, at der er »billioner af dollar« tilgængelige, som kan bruges til atomkraftinvesteringer.

I en kommentar kalder David Tong, kampagnechef hos organisationen Oil Change International, appellen om tredobling »et distraherende politisk spil«, afkoblet fra atomkraftens reelle virkelighed.

Stadig mindre betydning

Det budskab harmonerer meget godt med billedet, der tegnes i World Nuclear Industry Status Report 2023, den massive statusrapport på 549 sider, som onsdag blev offentliggjort i Bruxelles. Det er den grundigste, årlige gennemgang af atomindustriens tilstand i hele verden og i år med en konklusion, som sammenfattet i én sætning kunne lyde: Det er op ad bakke.

Den globale flåde af atomreaktorer producerede i 2022 fire procent mindre elektricitet end året før. Regner man ikke Kina med, var faldet fem procent og dermed den laveste strømproduktion fra atomkraft siden midten af 1990’erne, fastslår rapporten.

Det betyder, at »atomkraftens andel af den globale kommercielle elproduktion i 2022 faldt med 0,6 procentpoint – det største fald siden 2012, året efter Fukushima-ulykken – til 9,2 procent«.

Dette er næsten en halvering af atomkraftens andel af den globale elproduktion siden toppunktet i 1996, hvor den bidrog med 17,5 procent.

Målt på antallet af reaktorer i drift globalt er der siden toppunktet i 2002 blevet netto 31 færre. Uden for Kina, hvor atomkraften har haft mest medvind, er faldet 55 reaktorer. I 2022 og første halvår af 2023 blev sammenlagt ti reaktorer taget ud af drift og 11 nye sat i gang. Af de nye er fire kinesiske, resten fordelt med en hver i USA, Finland, Pakistan, Sydkorea, Emiraterne, Belarus og Slovakiet.

Statusrapporten sammenligner den globale udvikling for atomkraft med det tilsvarende billede for vedvarende kilder til elproduktion. Sidste år blev der investeret 495 milliarder dollar i vedvarende energi – primært sol og vind – mod 35 milliarder i ny atomkraft. Dermed stod vedvarende energi for 74 procent af de globale investeringer i ny elkapacitet i 2022, mens atomkraften bidrog med otte procent, samme niveau som for ny kulkraft.

Målt på ny elkapacitet leverede sol, vind og vandkraft det største årlige bidrag nogensinde, 80 gange så meget som ny atomkraftkapacitet samme år.

Trods atomkraftens historiske forspring betyder dette, at der nu er mere sol og vind end atomkraft i det globale forsyningssystem, og at sol og vind i 2022 bidrog med 28 procent mere el end atomkraften. I EU leverer sol og vind nu mere el end alle øvrige kilder – atomkraft, naturgas, kul.

Mange forsinkelser

Globalt er der i øjeblikket 58 reaktorbyggerier i gang – fire ud af fem i Asien eller Østeuropa – men mange af dem er forsinkede i forhold til de oprindelige planer.

»Samtlige reaktorer i ti ud af de 16 lande (hvor reaktorer er under opførelse, red.) har oplevet forsinkelser, ofte årelange,« noterer rapporten.

Mest grotesk er Slovakiets Mochovec-4-reaktor, der havde byggestart for 38 år siden, men endnu ikke er i drift, og Irans Bushehr-2-reaktor, der har været under opførelse i 47 år. Foruden disse har syv andre reaktorer været oplistet som ’under konstruktion’ i mindst et årti. Det gælder blandt andet det franske Flamanville-3-anlæg.

Af de i alt 13 nye byggeprojekter, der er sat i gang siden starten af 2022, er de ni placeret i Kina eller Rusland, de resterende fire i Egypten og Tyrkiet, men alle fire af russisk design.

»Kinesiske og russiske regeringsejede eller -kontrollerede selskaber stod for samtlige de 28 konstruktionsstarter, der har fundet sted i verden i de 42 måneder fra starten af 2020 til midten af 2023,« hedder det.

I Vesten går det i særdeleshed trægt. I USA, der stadig har verdens største, men også verdens ældste, bestand af atomreaktorer, faldt atomkraftens andel af elproduktionen i 2022 til det laveste niveau i 25 år. I sommer lykkedes det at sætte en ny reaktor, Vogtle 3, i gang efter ti års byggetid. Prisen for denne og den endnu ikke idriftsatte tvillingereaktor Vogtle 4, er senest estimeret til over 35 milliarder dollar, 244 milliarder kroner.

I Storbritannien er de aldrende reaktorer under afvikling. I alt 36 lukkede reaktorer venter på demontering, kun ni er tilbage i drift. To nye reaktorer, Hinkley Pont C havde byggestart i 2017 og forventet idriftsættelse tidligst i 2027. Seneste prisestimat er 44 milliarder dollar.

I Finland blev landets femte reaktor, Olkuiluoto-3, sat i drift i 2022, 17 år efter byggestart og til en pris mere end tre gange det fra start budgetterede.

I Frankrig oplevede man, ifølge det statslige elselskab EDF, et ’annus horribilis’ i 2022 med tekniske fejl, der betød, at de franske reaktorer i gennemsnit stod stille 152 dage i årets løb. EDF blev bragt på fallittens rand med en gæld på 70 milliarder dollar og måtte renationaliseres.

I Tyskland lukkede landets sidste tre reaktorer i april i år.

Når det uden for Kina og Rusland og især i Vesten går så trægt eller direkte baglæns med atomkraften, er det i høj grad, fordi atomkraften i dag ifølge statusrapporten er blevet den dyreste måde at producere el på. Nyere reaktorer og igangværende projekter lever kun takket være betydelig statslig støtte, i mange ikkevestlige lande i form af gunstige lånevilkår fra Rusland og Kina som reaktorleverandører.

»Kina og Rusland er i færd med at bringe Vestens atomindustri i knæ,« citerer rapporten en tidligere medarbejder ved OECD’s Nuclear Energy Agency for.

45 procent af verdens eksisterende atomkraftkapacitet er i dag statsejet, oplyses det.

De nye små

De forhåbninger til fremtidig atomkraft, som blandt andet torsdagens møde på Rixos Premium Hotel i Dubai afspejler, knytter sig i høj grad til en forventet ny generation af såkaldt små modulære reaktorer, SMR-reaktorer af et andet design end de eksisterende. Herom skriver World Nuclear Industry Status Report i sin 2023-status over den faktiske udvikling:

»Dette års opdatering af udviklingsstatus og udsigter for SMR afslører ikke nogen større fremskridt trods stigende medieopmærksomhed og yderligere tilsagn om offentlig støtte.«

»I den vestlige verden er ingen enheder under opførelse, og intet design er blevet fuldt certificeret til konstruktion. Det mest avancerede projekt, NuScale i USA, blev opgivet i november 2023 efter 75 procent stigning i prisestimatet.«

Der verserer et meget stort antal forskellige design for SMR-anlæg i størrelser op til 300 megawatt, men de få enkeltstående projekter med små reaktorer, der har været undervejs i lande som Argentina, Indien, Kina, Rusland og Sydkorea, er enten forsinkede, gået helt i stå, dårligt fungerende eller endnu kun på design- og planlægningsstadiet, fortæller rapporten.

»Forsinkelserne er særligt bekymrende, fordi regeringer medregner etablering af SMR-reaktorer i deres klimaplaner. I takt med at klimakrisen tager til i intensitet, appellerer internationale organisationer som FN’s klimapanel og FN’s klimasekretariat om meget hastige reduktioner i CO2-udledninger. SMR og ny atomkraft i det hele taget er ude af trit med denne nødvendighed,« hedder det i rapporten.

World Nuclear Industry Status Report

• Rapporten er blevet udgivet siden 2007 og er den mest omfattende årlige status over atomindustriens tilstand og udvikling.

• Rapporten udarbejdes af et hold af fagfolk ledet af konsulenterne Mycle Schneider og Antony Frogatt, der er uafhængige af atomindustrien.

• Arbejdet med rapporten støttes økonomisk af blandt andet det tyske miljøministerium, det tyske kontor for sikker atomaffaldshåndtering, Heinrich Böll Stiftung og Europa-Parlamentets grønne gruppe.

Hvis ambitionen i 22 landes resolution under COP28 om tredobling af den eksisterende atomkraftkapacitet i 2050 skal realiseres, så fordrer det ifølge Informations lommeregner, at der fra nu idriftsættes mere end to nye reaktorer af den traditionelle størrelse – omkring 1.000 megawatt – om måneden plus alle de yderligere reaktorer, der skal lægges til for at erstatte de mange aldrende anlæg, der forsvinder ud af drift mellem nu og 2050.

Skal udbygningen realiseres via SMR-reaktorer, må det nødvendige antal ganges med mindst tre.

Onsdag var atomkraftens muligheder et tema i den tyske regerings pavillon på COP28. Den tyske statssekretær for økonomi og klimahandling, Stefan Wenzel, havde dette at sige:

Atomkraftværkerne »har enorme problemer med deres leveringskæder. Brændstoffet kommer fra russiske kilder. Jeg tænker, at man allerede med de eksisterende atomkraftværker har svært ved at dække behovet for brændstof. I forhold til klimabeskyttelse kommer det for sent – også selv om man satte rigtig mange penge i det«.

(More...)